Adios Sverige, vi ku godt li dig!

Så er der kommet skub i sagerne. Igår skrev vi under på vores forhåbentligt (nu skal sælger jo lige skrive under) kommende hus. Pr 1/2 overtager vi. Det er godt nok en stor stress-faktor der forsvinder, med al den usikkerhed om hvor man nu skulle ende.

Nu er det så tid til at få stress over at vi skal have solgt huset i Malmö inden

Det blev igen et rækkehus. Ikke så stort men praktisk indrettet og bare 5,1 kilometer fra rådhuspladsen! Et lille frimærke til Viggo at lege på og ikke så voldsomt meget der skal gøres ved huset.

Det er pludseligt blevet helt vemodigt at bevæge sig rundt herovre, når man nu ved at man endeligt skal væk. Vi kommer til at savne byen helt vildt, men man kan vel ikke få det hele (for øvrigt en dårlig regel der!)

Link (så længe det virker):

Overspringshandlinger…

ja her mens man burde bruge den sene aften på at blive færdig med bryllupstalen, endte man alligevel med at surfe blogs og nyheder… Wie immer…

Men så fik jeg jo lige lyst til at lave såden et verdenskort over de lande jeg har besøgt her:

create your own visited country map
or check our Venice travel guide

Det rykker lidt ved min opfattelse af at være lidt af en verdensborger…

Hvor mange ikke vestlige lande har jeg besøgt? 0 (Hvis Rumænien og Bulgarien er vestlige, og det er de vel)

Hvor mange af jordens syv kontinenter har jeg været på? 2…

Ynkeligt, men det må der jo gøres noget ved!

PS: Den del af verdenskortet der er skåret væk indeholder (surprise!) ingen besøgte land…

Stress over bryllupsfest forberedelser

Suk, stadig en uge til festen, og vi har allerede været i gang med indkøb, madlavning, kageudsmykning og alt muligt andet i en uge…

Som sædvanlig valgte vi den klart mest besværlige måde at lave en fest på. “Nej de der buffetér vi har råd til ser bare røvsyge ud, lad os lave maden selv” var der en af os der sagde, og den anden nikkede. Rikke insisterede naturligvis på selv at lave bryllupskagen, og nu sidder vi i moradset.

Hvad var der galt med at bestille det hele udefra? Med de mængder sprut vi har købt, er der alligevel ingen der vil kunne huske mad eller kage dagen efter… Suk…

Og så er der jo lige den der tale man er så presset til at skulle holde. Det rører mig ikke at tale for forsamlingen, men at konstruere talen er en opgave næsten på samme niveau som mit speciale. Og med mit speciale vidste jeg hvad jeg snakkede om…

Nå men der er ikke andet at gøre end at klø på og have styr på ALT inden på lørdag, så festen ikke går op i at rende rundt og arbejde, istedet for at nyde det.

Peace out, der kommer en gengivelse af festen ASAP…