Søndag gik i den lille familie med at rydde ud i kælderen inden vi forhåbentligt snart skal flytte. Der var naturligvis en masse lort, primært træ i alle afskygninger. Men så var der jo også lige min gode gamle grønne guitar. I det øjeblik jeg så den, indså jeg at jeg endelig var klar til at skille mig af med den.
Men samtidigt så er der bare så meget af mit liv repræsenteret i den guitar… Fra frustrationer som 11 årig når man ikke magtede at spille “Jeg har fanget mig en myg”, over den første gang det lykkedes at spille introen til “Under the Bridge” til hyggelige jam aftener i de gamle øvelokaler. For slet ikke at nævne bemalingen af guitaren, udført af Sanne fra min efterskole (der stod for goblinen og Sepultura logoet, samt den grønne maling).
Så ikke mere Smells Like Teen Spirit, ikke mere Under the Bridge og ikke mere Final Synopsis. Farvel kære ungdom (og farvel idé om at jeg faktisk havde bare en lille smule talent (på høje tid!!)).
Mit eneste håb, da jeg lagde gamle grønne op i containeren, var at en eller anden lille svensk purk ville komme forbi, tage guitaren og jeg derved ville have skabt grundlaget for sveriges næste Yngwie Malmsteen. Men ak, da jeg kom forbi 4 timer senere var den der stadig, men nu dækket af affald.
Jer der allerede har smidt jeres første instrument ud, vil nok kende fornemmelsen. Jer andre… Too bad 
Snøft…….
