Bedste albums fra 1990´erne

Jeg har længe gået med tanker om at liste mine yndlingsalbums fra 90´erne, og da så nogle af de tunge drenge indenfor IT-verdenen tog emnet op (og man troede at IT exec´s var kedelige mennesker, se Nicholas Carrs og Werner Vogels top 10, fyldt med rock og metal!) syntes jeg også jeg måtte gøre et forsøg.

Reglerne er simple, et album pr år og en kunstner må kun optræde en gang på listen. Men damn, hvor var det svært at sammensætte! Jeg besluttede mig for at starte fra 1991 hvor jeg som uskyldig 12-årig pludseligt så lyset, da Smells Like Teen Spirit dukkede op på Sky TV og åbnede mit sind:

1991: Nirvana, Nevermind (Slår RHCP: Blood Suger Sex Magik, Metallica: Black Album og Pearl Jam: Ten)
1992: Rage Against the machine (slår REM: Automatic For the People, Tom waits: Bone Machine, Helmet: In the meantime og Stone Temple Pilots: Core)
1993: Tom Waits The Black Rider
1994: Pantera, Far Beyond Driven (slår Beck: Mellow Gold/ og Korn: Korn)
1995: Smashing Pumpkins, Melon Collie and the infinite sadness (slår Alice In Chains: Alice in Chains, White Zombie: Astro Creep 2000 og Alanis Morisette: Jagged Little Pill)
1996: Marilyn Manson, Antichrist Superstar (slår Sepultura: Roots)
1997: Radiohead, OK Computer
1998: Cake, Prolonging the Magic
1999: Beck; Midnite Vultures
2000: Jimmy Page & The Black Crowes, Live at the greek
2001: Slipknot: IOWA (slår System of a Down: Toxicity)
2002: David Bowie: Heathen
2003: ???
2004: Rammstein: Reise, Reise
2005: Foo Fighters, In Your Honor (slår Queens of the Stone Age: Lullabies to paralyze og Korn: See you on the other side)
2006: Amy Winehouse, Back to Black (Godt album, men i mangel på bedre…)
2007: Quens of the Stone Age: Era Vulgaris (slår Foo Fighters, Echoes, Silence, Patience & Grace)
2008: Gnarks Barkley, The Odd Couple (indtil videre)

Uff det var en hård opgave, se bare her:
1991 gav os
-Nirvana, Nevermind
-RHCP, Blood Suger Sex magik
-Metallica, Black Album
-Pearl Jam, Ten

1992 gav os:
-Rage Against The Machine, -
-Tom Waits, Bone Machine
-Helmet, In the Meantime
-Stone Temple Pilots, Core
-REM, Automatic for the People

Jeg havde altid regnet med at REM med Automatic For the People ville blive popalbummet på en 90´er liste af grunge og metal, men så opdagede jeg at Rage Against the Machines debut er fra samme år… Og den plade er jo ligeså frisk og aktuel idag som i 1992!

For 2005 og 2007 er det en kamp mellem Queens of the Stone Age (QOTSA) og Foo Fighters. I 2005 kom “Lullabies to Paralyze” og “In Your Honor”, henholdsvis, og i 07 kom “Era Vulgaris” og “Echoes, Silence…” Eftersom QOTSAs albums er lige gode, men “In Your Honor” er endnu bedre end “Echoes, Silence…” får Foo Foghters 2005, og QOTSA 2007.

Nå, så udestår der bare at tage imod kommentarer. Hvad har jeg glemt, hvad har jeg gjort forkert? Hvad ville i have gjort?

Roskilde Festival 07, vel overstået…

Så er kroppen ved at være helet igen, og lungerne kan igen fyldes til ca 60% og jeg er allerede begyndt at drømme mig tilbage til festivalen. Vejret var bestemt ikke med os, og det kan altid mærkes på vikdskaben, men lejren holdte traditionerne i hævd.I år bestod lejren af Jan brocksted, Dan Uno (grand old man), Niels “lad være med at sutte på noget der lige har været oppe i rumpen på en anden” Jørgensen, Søren Gørding (new guy), Søren Buch (der nu er større end undertegnede, hvor blev den lille blege spinkle dreng af?), Thomas “jeg overtager Kriffers rolle og sover festivalen væk” Lund, Bjarne S, Martin Larsen (i år uden spirende bryster), Ralle (hold op med at hoppe til koncerterne, psykopat!), Agge (træt af jokes om sin næse?), Anders (ham beton-fætteren), Svenne (der fangede en mudderfælde kl 03 fredag) og undertegnede. Øster ankom torsdag som alle andre, men får ikke lov til at tælle med, da wankeren bukkede under for torsdagens vandmasser og skred inden han havde været der 12 timer.

Apropos torsdagens vandmasser, så var den dag bare ikke sjov. Man ankom og glædede sig som et lille barn før juleaften, men efterhånden som vandet trængte igennem tøjet, kulden infandt sig og man vandrede i evigheder igennem mudderet for at nå op til Volbeat (der åbnede Orange) så forsvandt ekstasen bare. Jeg “valgte” at gå i seng kl 1930 og sove til kl 07 næste morgen, og derfra var vejret helt OK.

Fredag gik med en hyggelig tur rundt på pladsen med Larsen, Gørding, Buch, Niels og Agge. Efter mange øl og Mount Gay rom (damn for et navn!), blev det til at høre Beastie Boys (fantastisk koncert!) og Queens of the Stone Age (lige så fantastisk). Nu har jeg hørt QOTSA på deres tre sidste turneer. Den statistik skal klart fortsættes.

Lørdag gik med druk (surprise!) og kun lidt musik (Machinehead skuffede fælt!, men Hayseed Dixie var for fede, sydstats hillbillies der spillede bl.a. Highway to hell, Walk this way og I dont feel like dancing på akustiske guitarer og banjoer).

Vi nåede også lige at fange 5 minutter af Mark lanegan der spillede med Soulsavers. Musikken var ikke noget specielt, men hans stemme kan man jo høre på i timevis!

Det var vist sådan cirka alt hvad jeg husker fra festivalen (udover et par ting der ikke bør nævnes “What happens at Roskilde, stays at Roskilde” som Svenne sagde)