Så er kroppen ved at være helet igen, og lungerne kan igen fyldes til ca 60% og jeg er allerede begyndt at drømme mig tilbage til festivalen. Vejret var bestemt ikke med os, og det kan altid mærkes på vikdskaben, men lejren holdte traditionerne i hævd.I år bestod lejren af Jan brocksted, Dan Uno (grand old man), Niels “lad være med at sutte på noget der lige har været oppe i rumpen på en anden” Jørgensen, Søren Gørding (new guy), Søren Buch (der nu er større end undertegnede, hvor blev den lille blege spinkle dreng af?), Thomas “jeg overtager Kriffers rolle og sover festivalen væk” Lund, Bjarne S, Martin Larsen (i år uden spirende bryster), Ralle (hold op med at hoppe til koncerterne, psykopat!), Agge (træt af jokes om sin næse?), Anders (ham beton-fætteren), Svenne (der fangede en mudderfælde kl 03 fredag) og undertegnede. Øster ankom torsdag som alle andre, men får ikke lov til at tælle med, da wankeren bukkede under for torsdagens vandmasser og skred inden han havde været der 12 timer.
Apropos torsdagens vandmasser, så var den dag bare ikke sjov. Man ankom og glædede sig som et lille barn før juleaften, men efterhånden som vandet trængte igennem tøjet, kulden infandt sig og man vandrede i evigheder igennem mudderet for at nå op til Volbeat (der åbnede Orange) så forsvandt ekstasen bare. Jeg “valgte” at gå i seng kl 1930 og sove til kl 07 næste morgen, og derfra var vejret helt OK.
Fredag gik med en hyggelig tur rundt på pladsen med Larsen, Gørding, Buch, Niels og Agge. Efter mange øl og Mount Gay rom (damn for et navn!), blev det til at høre Beastie Boys (fantastisk koncert!) og Queens of the Stone Age (lige så fantastisk). Nu har jeg hørt QOTSA på deres tre sidste turneer. Den statistik skal klart fortsættes.
Lørdag gik med druk (surprise!) og kun lidt musik (Machinehead skuffede fælt!, men Hayseed Dixie var for fede, sydstats hillbillies der spillede bl.a. Highway to hell, Walk this way og I dont feel like dancing på akustiske guitarer og banjoer).
Vi nåede også lige at fange 5 minutter af Mark lanegan der spillede med Soulsavers. Musikken var ikke noget specielt, men hans stemme kan man jo høre på i timevis!
Det var vist sådan cirka alt hvad jeg husker fra festivalen (udover et par ting der ikke bør nævnes “What happens at Roskilde, stays at Roskilde” som Svenne sagde)
