Bedste albums fra 1990´erne

Jeg har længe gået med tanker om at liste mine yndlingsalbums fra 90´erne, og da så nogle af de tunge drenge indenfor IT-verdenen tog emnet op (og man troede at IT exec´s var kedelige mennesker, se Nicholas Carrs og Werner Vogels top 10, fyldt med rock og metal!) syntes jeg også jeg måtte gøre et forsøg.

Reglerne er simple, et album pr år og en kunstner må kun optræde en gang på listen. Men damn, hvor var det svært at sammensætte! Jeg besluttede mig for at starte fra 1991 hvor jeg som uskyldig 12-årig pludseligt så lyset, da Smells Like Teen Spirit dukkede op på Sky TV og åbnede mit sind:

1991: Nirvana, Nevermind (Slår RHCP: Blood Suger Sex Magik, Metallica: Black Album og Pearl Jam: Ten)
1992: Rage Against the machine (slår REM: Automatic For the People, Tom waits: Bone Machine, Helmet: In the meantime og Stone Temple Pilots: Core)
1993: Tom Waits The Black Rider
1994: Pantera, Far Beyond Driven (slår Beck: Mellow Gold/ og Korn: Korn)
1995: Smashing Pumpkins, Melon Collie and the infinite sadness (slår Alice In Chains: Alice in Chains, White Zombie: Astro Creep 2000 og Alanis Morisette: Jagged Little Pill)
1996: Marilyn Manson, Antichrist Superstar (slår Sepultura: Roots)
1997: Radiohead, OK Computer
1998: Cake, Prolonging the Magic
1999: Beck; Midnite Vultures
2000: Jimmy Page & The Black Crowes, Live at the greek
2001: Slipknot: IOWA (slår System of a Down: Toxicity)
2002: David Bowie: Heathen
2003: ???
2004: Rammstein: Reise, Reise
2005: Foo Fighters, In Your Honor (slår Queens of the Stone Age: Lullabies to paralyze og Korn: See you on the other side)
2006: Amy Winehouse, Back to Black (Godt album, men i mangel på bedre…)
2007: Quens of the Stone Age: Era Vulgaris (slår Foo Fighters, Echoes, Silence, Patience & Grace)
2008: Gnarks Barkley, The Odd Couple (indtil videre)

Uff det var en hård opgave, se bare her:
1991 gav os
-Nirvana, Nevermind
-RHCP, Blood Suger Sex magik
-Metallica, Black Album
-Pearl Jam, Ten

1992 gav os:
-Rage Against The Machine, -
-Tom Waits, Bone Machine
-Helmet, In the Meantime
-Stone Temple Pilots, Core
-REM, Automatic for the People

Jeg havde altid regnet med at REM med Automatic For the People ville blive popalbummet på en 90´er liste af grunge og metal, men så opdagede jeg at Rage Against the Machines debut er fra samme år… Og den plade er jo ligeså frisk og aktuel idag som i 1992!

For 2005 og 2007 er det en kamp mellem Queens of the Stone Age (QOTSA) og Foo Fighters. I 2005 kom “Lullabies to Paralyze” og “In Your Honor”, henholdsvis, og i 07 kom “Era Vulgaris” og “Echoes, Silence…” Eftersom QOTSAs albums er lige gode, men “In Your Honor” er endnu bedre end “Echoes, Silence…” får Foo Foghters 2005, og QOTSA 2007.

Nå, så udestår der bare at tage imod kommentarer. Hvad har jeg glemt, hvad har jeg gjort forkert? Hvad ville i have gjort?

Adios Sverige, vi ku godt li dig!

Så er der kommet skub i sagerne. Igår skrev vi under på vores forhåbentligt (nu skal sælger jo lige skrive under) kommende hus. Pr 1/2 overtager vi. Det er godt nok en stor stress-faktor der forsvinder, med al den usikkerhed om hvor man nu skulle ende.

Nu er det så tid til at få stress over at vi skal have solgt huset i Malmö inden

Det blev igen et rækkehus. Ikke så stort men praktisk indrettet og bare 5,1 kilometer fra rådhuspladsen! Et lille frimærke til Viggo at lege på og ikke så voldsomt meget der skal gøres ved huset.

Det er pludseligt blevet helt vemodigt at bevæge sig rundt herovre, når man nu ved at man endeligt skal væk. Vi kommer til at savne byen helt vildt, men man kan vel ikke få det hele (for øvrigt en dårlig regel der!)

Link (så længe det virker):

Farvel, kære ungdom…

Søndag gik i den lille familie med at rydde ud i kælderen inden vi forhåbentligt snart skal flytte. Der var naturligvis en masse lort, primært træ i alle afskygninger. Men så var der jo også lige min gode gamle grønne guitar. I det øjeblik jeg så den, indså jeg at jeg endelig var klar til at skille mig af med den.

Men samtidigt så er der bare så meget af mit liv repræsenteret i den guitar… Fra frustrationer som 11 årig når man ikke magtede at spille “Jeg har fanget mig en myg”, over den første gang det lykkedes at spille introen til “Under the Bridge” til hyggelige jam aftener i de gamle øvelokaler. For slet ikke at nævne bemalingen af guitaren, udført af Sanne fra min efterskole (der stod for goblinen og Sepultura logoet, samt den grønne maling).

Så ikke mere Smells Like Teen Spirit, ikke mere Under the Bridge og ikke mere Final Synopsis. Farvel kære ungdom (og farvel idé om at jeg faktisk havde bare en lille smule talent (på høje tid!!)).

Mit eneste håb, da jeg lagde gamle grønne op i containeren, var at en eller anden lille svensk purk ville komme forbi, tage guitaren og jeg derved ville have skabt grundlaget for sveriges næste Yngwie Malmsteen. Men ak, da jeg kom forbi 4 timer senere var den der stadig, men nu dækket af affald.

Jer der allerede har smidt jeres første instrument ud, vil nok kende fornemmelsen. Jer andre… Too bad Snøft…….

Overspringshandlinger…

ja her mens man burde bruge den sene aften på at blive færdig med bryllupstalen, endte man alligevel med at surfe blogs og nyheder… Wie immer…

Men så fik jeg jo lige lyst til at lave såden et verdenskort over de lande jeg har besøgt her:

create your own visited country map
or check our Venice travel guide

Det rykker lidt ved min opfattelse af at være lidt af en verdensborger…

Hvor mange ikke vestlige lande har jeg besøgt? 0 (Hvis Rumænien og Bulgarien er vestlige, og det er de vel)

Hvor mange af jordens syv kontinenter har jeg været på? 2…

Ynkeligt, men det må der jo gøres noget ved!

PS: Den del af verdenskortet der er skåret væk indeholder (surprise!) ingen besøgte land…

Stress over bryllupsfest forberedelser

Suk, stadig en uge til festen, og vi har allerede været i gang med indkøb, madlavning, kageudsmykning og alt muligt andet i en uge…

Som sædvanlig valgte vi den klart mest besværlige måde at lave en fest på. “Nej de der buffetér vi har råd til ser bare røvsyge ud, lad os lave maden selv” var der en af os der sagde, og den anden nikkede. Rikke insisterede naturligvis på selv at lave bryllupskagen, og nu sidder vi i moradset.

Hvad var der galt med at bestille det hele udefra? Med de mængder sprut vi har købt, er der alligevel ingen der vil kunne huske mad eller kage dagen efter… Suk…

Og så er der jo lige den der tale man er så presset til at skulle holde. Det rører mig ikke at tale for forsamlingen, men at konstruere talen er en opgave næsten på samme niveau som mit speciale. Og med mit speciale vidste jeg hvad jeg snakkede om…

Nå men der er ikke andet at gøre end at klø på og have styr på ALT inden på lørdag, så festen ikke går op i at rende rundt og arbejde, istedet for at nyde det.

Peace out, der kommer en gengivelse af festen ASAP…

Roskilde Festival 07, vel overstået…

Så er kroppen ved at være helet igen, og lungerne kan igen fyldes til ca 60% og jeg er allerede begyndt at drømme mig tilbage til festivalen. Vejret var bestemt ikke med os, og det kan altid mærkes på vikdskaben, men lejren holdte traditionerne i hævd.I år bestod lejren af Jan brocksted, Dan Uno (grand old man), Niels “lad være med at sutte på noget der lige har været oppe i rumpen på en anden” Jørgensen, Søren Gørding (new guy), Søren Buch (der nu er større end undertegnede, hvor blev den lille blege spinkle dreng af?), Thomas “jeg overtager Kriffers rolle og sover festivalen væk” Lund, Bjarne S, Martin Larsen (i år uden spirende bryster), Ralle (hold op med at hoppe til koncerterne, psykopat!), Agge (træt af jokes om sin næse?), Anders (ham beton-fætteren), Svenne (der fangede en mudderfælde kl 03 fredag) og undertegnede. Øster ankom torsdag som alle andre, men får ikke lov til at tælle med, da wankeren bukkede under for torsdagens vandmasser og skred inden han havde været der 12 timer.

Apropos torsdagens vandmasser, så var den dag bare ikke sjov. Man ankom og glædede sig som et lille barn før juleaften, men efterhånden som vandet trængte igennem tøjet, kulden infandt sig og man vandrede i evigheder igennem mudderet for at nå op til Volbeat (der åbnede Orange) så forsvandt ekstasen bare. Jeg “valgte” at gå i seng kl 1930 og sove til kl 07 næste morgen, og derfra var vejret helt OK.

Fredag gik med en hyggelig tur rundt på pladsen med Larsen, Gørding, Buch, Niels og Agge. Efter mange øl og Mount Gay rom (damn for et navn!), blev det til at høre Beastie Boys (fantastisk koncert!) og Queens of the Stone Age (lige så fantastisk). Nu har jeg hørt QOTSA på deres tre sidste turneer. Den statistik skal klart fortsættes.

Lørdag gik med druk (surprise!) og kun lidt musik (Machinehead skuffede fælt!, men Hayseed Dixie var for fede, sydstats hillbillies der spillede bl.a. Highway to hell, Walk this way og I dont feel like dancing på akustiske guitarer og banjoer).

Vi nåede også lige at fange 5 minutter af Mark lanegan der spillede med Soulsavers. Musikken var ikke noget specielt, men hans stemme kan man jo høre på i timevis!

Det var vist sådan cirka alt hvad jeg husker fra festivalen (udover et par ting der ikke bør nævnes “What happens at Roskilde, stays at Roskilde” som Svenne sagde)

Guerilla EA [Bottom-up EA]

For many EA departments it can be hard to secure management backing for your EA program. I´ve sat in a department like that, and also heard from many others in the same situation.

One day while we, in my EA team, were discussing how the h*ll to get through to the rest of the company and make them realise what we could do for them, I came up with an idea. If you can´t get backing for a grand EA program, you have two options:

1) Give up. Tell management that EA doesn´t  work without backing.

2) Get under the skin and make guerilla efforts where you can make a difference. Ie you have Guerilla EA!

I haven´t really developed the concept fully in my head yet, but it would seem to be a good way of getting through to your management, not only with ideas and analysis, but with concrete products and actual benefits.

Some of the ideas we discussed were: Get a hold of the “doers” in your company, the developers, infrastructure guys, your helpdesk etc, and ask them what their problems are. Do this in a descrete manner, since you cant really promise them anything. You don´t want to talk to their bosses, just yet. Find a good case and make some of your colleagues daily work easier. Find another case and do it again. After a while you might just have enough rogue-EA benefits to go back to your management and then they just might realise your potential. Because once you have the right number of succeses and EA works going, they´re bound to realise the overall benefit, and the need to govern the effort.

Naturally, the above is not my idea of how to start up a good EA program, since Im all for a top-down effort based around your CEO (or at least CIO/CFO). But if you´re stuck in an EA team with no real decision making power and no backing then this might be your way to just that. Are you in a company without an EA program, and you´d like to start one up, it might well work for you too.

I´m going to continue developing the idea, and if you have any comments, ideas og suggestions please feel free to post.

Wherever I lay my hat (or laptop, rather)….

A note on the personal side. I´ve been offered a job at Devoteam Consulting as an Enterprise Architect, starting september 1st. So now Im gonna try EA from the other side of the table, and get to see alot of different companies and their perspectives on EA.

So, as sad as I am to leave my wonderfull colleagues here at DR, it was simply an offer to good to be refused.

Checking the checklist…

Since Im all for going back and reviewing the work done, I often find it amusing/insightful to read articles concerning checklists and scorecards. Most often checklists are way too subjectively developed and therefore not too helpful. But in this months Architecture & Governance I actually found a good one.

Patrick Motola writes a comprehensive scorecard for ” measuring you organizations progress [with EA]” and it very accurately put its finger on the many problems and mistakes during our work here at DR. A good example is the part about “The EA Mission must be supported by management and the organization” that have the three following checkboxes:

-Adequate resources comitted by management

-Acceptance and support of the mission by all critical groups

-Benefits to the organization are understood and believed.

Since I wasn´t able to check any of those boxes, I suddenly realised how wrong we do things. We´re fighting a brave fight even though we are way too few people for the job and maybe it would be better to stop working and push management into giving us more resources. Or at least to narrow our immediate focus…

We haven’t got neither acceptance or support from the people that should be our stakeholders. It was too much of an effort to get in touch with everyone in the business (we belong to the IT department), and none of us were focusing on communication, really. So now we are 2 years into the program and alot of potential stakeholders dont know we exist…

Benefits understood and believed? Again, lack of communication on our part makes it incredibly hard for people to understand, let alone believe. Thats like Moses coming of the mountain with blank stonetables trying to persuade everyone to quit the golden calf!

Oh well, going through the rest of the scorecard suddenly seemed irrelevant, since these areas aren´t even covered by our program. But I can tell you, no pencils were worn out checking those boxes…

Even though I knew the above, it really makes you think when you cant check those initial and very basic boxes. So if you think you might have missed a few, or maybe just to make sure you´re dead on with everything, subscribe to the magazine and read the article. Maybe it will be worth your time, it certainly was for me.

Thesis posted

As promised, my thesis is now published. I wrote it in danish, but as stated before I do intend to boil it down to a synopsis or an article in english.

Look under the page “speciale” to get the file.